Det virker rimelig flipped..

Flipped Classroom


Som en del af undervisningdag 4. Var opgaven at fremstille en lille video enten med sin mobil/tablet, eller via et screen recorder program på sin computer.

Når man læser om dagens emner, så støder man blandt andet på de forskellige metoder man kan benytte sig af, når man skal udvælge den måde man vil forme sin video på. Formen og indholdet i videoerne vil være formet af de læringsaktiviteter, som videoerne knytter sig til.

Videoen tager form afhængigt af, om den skal introducere et emne, forklare en teori, præsentere dele af en løsning, pirre elevernes nysgerrighed, forklare noget teknisk eller vise et eksemplarisk eksempel.
I bogen - Flipped classroom kom godt i gang - finder man blandt andet en god oversigt og forklaring på nogle af disse videotyper, som indeholder disse:
  • Den oplysende video
  • Den diskuterende video
  • Den introducerende video
  • Den faglige samtalevideo
  • Den fagligt evaluerende video
  • Den instruerende video
  • Den dokumentariske video
Jeg vil ikke gå videre ind i alle disse forskellige videotyper, men istedet fokusere på den videotype som jeg har valgt til dette oplæg.

Den instruerende video

Valget af videotype, var for mig, på den instruerende video.
I den instruerende video skal man holde fokus på at vise de detaljer og handlinger, på hvordan man udfører præcise ting i den rigtig rækkefølge for at opnå et bestemt resultat.

Læser man igen i bogen Flipped classroom kom godt i gang - har de en meget fin oversigt, der også viser en karakteristik af den instruerende video.


De 2 videoer jeg har lavet til dagens indlæg, har fokus på en bestemt hjemmeside, som eleverne i vores daglige undervisning bliver bedt om at bruge. 
Denne hjemmeside er kun en af adskillige andre systemer, eleverne bliver præsenteret for på snedker grundforløb. Og vi oplever derfor at nogle elever ikke altid lige kan huske hvad og hvordan det var de lige skulle bruge dette system.
Dette skulle nu gerne blive væsentlig mere oplyst for dem ved brugen af disse videoer

Jeg vil slutteligt selvfølgelig lige indlejre de 2 videoer der er fremstillet.










spacer

Problemstillinger i praksis - set med Illeris lærringtrekant


Problemstillinger i praksis - set med Illeris lærringtrekant


Vi har i eksperimentgruppen arbejde lidt med at Web 2.0 værktøj der hedder Padlet.
Her har vi prøvet at visualisere en lille problemstilling omkring brugen af digitale læringsværkøjer på EUD.

Vi embeder nu vores lille Padlet bud herunder.
Lavet med Padlet


spacer

Hvorfor, Hvad og Hvordan ?

Hvorfor, Hvad og Hvordan ?


I et af mine tidligere oplæg, skrev jeg om min praktikum udfordring, og hvordan jeg følte mig udfordret ift. det mine egne kollegaer havde stillet mig som opgave at koncentrere mig om på mit 4. DEP modul.

Nemlig den "simple" opgave som lød:

Lav en summativ evaluering af Snedker GF2 - Via en digital teknologi.

Det lyder jo i teorien som en forholdvis overskuelig opgave, men når et af færdigheds-målene på DEP modul 4 blandt andet lyder:

Kunne anvende teknologier i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning på erhvervsuddannelser

Ja så virker ovenstående sætning om en summativ evaluering, mere som en afslutning på en given opgave.

Tilbage til teamet!

Jeg måtte derfor tilbage til mine kollegaer og spørge teamet om uddybelse af den stillede opgave.
Til dette valgte jeg er bruge disse følgende 3 sætninger:

Hvorfor - skal vi evaluere på vores grundforløbs-elever?
Hvad - er det vi vil evaluere?
Hvordan - vil vi evaluere?


Det første spørgsmål - Hvorfor - første nærmest til undren over hvorfor jeg spurgte om dette, for det var da en selvfølge at man skal evaluere på det man har gennemført. Men hertil måtte jeg jo kun sige at, man jo også skal passe på at man ikke bare evaluere for evalueringens skyld, men at der skal være et formål med evalueringen. Dette medførte til en længere snak om hvad vi som team så egentlig syntes formålet er/skal være.

Nogle af de emner der kom ud af dette var:


  • Opsamling af de målsætninger der var sat for undervisningen, er der mangler, noget vi ikke har fået gennemgået osv. 
  • En Summativ evaluering på grundforløbet generelt
Det næste spørgsmål - Hvad - fik vi i teamet også en god snak ud af, og specifikt fordi spørgsmål hvorfor havde være diskuteret først, gav det god mening så at diskutere hvad er det så vi vil.

Nogle af de emner der kom ud af dette var:


  • Igen blev her nævnt at vi gerne vil holde fast i at bruge evalueringen som opsamling af mangler, men dette er selvfølgelig noget der kan bruges begge veje, dvs. både for underviseren som kan bruge det some understøtning for om undervisningen har været effektiv. Men samtidig også for den enkelte elev der kan følge med i om man har lært det der var målsætningerne fra starten af.
  • Ift. den førnævnte summative evaluering af grundforløbet var der her flere kollegaer der nævnte at heri var det ikke kun det underviste der kunne være fokuset, men også lærernes indsat, og hvordan den enkelte elev havde oplevet det at være på Snedker grundforløb 2.
Vi kom så til det sidste spørgsmål - Hvordan - og dette var selvfølgelig lige så vigtigt et spørgsmål. Hvordan syntes vi så at sådanne evalueringer skulle facilliteres.

Nogle af de emner der kom ud af dette var:


  • Her var det interessante at teamet nu mest var enige om at man selvfølgelig ikke kunne nøjes med en summativ evaluering i slutningen af grundforløbet, men at der også måttes arbejdes med formative evalueringer. Disse vil man gerne placeres 3 stedder i løbet af grundforløbet, efter nogle specifikke moduler 1, 2 og 3, og her vil man gerne have at fokuset netop var på de målsætninger, som en opfølgning på om man nu havde lært det der var meningen i de respektive moduler. Hertil skulle den summative evaluering også stadig være i slutningen af grundforløbet, hvor der som beskrevet tidligere så også var fokus på lærerens indsats, og oplevelsen af at være elev på Snedker grundforløb 2.
  • Den sidste ting der blev snakket om var jo så hvordan skulle sådanne digital evaluering formidles. Og her var det et stort ønske fra teamet om dette ikke kunne foregå i vores LMS system ItsLearning. På den måde slap man for at skulle forvalte endnu et nyt system, kun til evalueringer.

Hvad så nu?!

Jeg vil slutte dette indlæg af med en lille skematisk oversigt, der viser hvordan hele grundforløbet i sin struktur med intro - modul 1-2 og 3 samt afslutningen er kommet i spil.
Samtidig stiller jeg nu mig selv 2 nye interessante spørgsmål (rød og blå), der kunne være spændende at undersøge videre i.


spacer

Royality free videoer og billeder


Royality free videoer og billeder

På 2. undervisnings-dag havde vi også et indlæg omkring brugen af illustrationer på sin blog. Der var lidt inspiration både fra underviserne, og nogle af eleverne.
Jeg har nedenfor samlet lidt sammen af video og billed sider hvor man kan hente en hel del materiale fra, oftest kvit og til fri afbenyttelse - det skal dog siges at det ofte lige kan være en ide at læse på den enkelte side om der er specielle krav man skal overholde for at benytte deres materiale.

Vi starter med videoerne

1. Mixkit

Mixkit er et gratis video -websted, der virkelig er gratis. Ingen tilmelding er påkrævet, ingen attribution krævet, ingen vandmærker anvendes, og alle deres high definition-videoer er tilgængelige til kommerciel og ikke-kommerciel brug.
Vælg videoer fra en lang række kategorier og stilarter, herunder forretning, tech, mode, rejser, scenekunst og mere. Hvis det lyder for godt til at være sandt, kan du læse deres licens og vilkår og betingelser her .

2. Pexels

Pexels tilbyder tusinder af gratis videoer fra en lang række kategorier for at hjælpe skabere med at bringe smukke design og produkter til live. Den fantastiske ting ved Pexels er, at det giver dig mulighed for at vælge kvaliteten af ​​dine videoer ved at give download-links til forskellige opløsninger.
Du behøver ikke at abonnere på deres hjemmeside for at downloade videoerne gratis. Du kan dog tilmelde dig gratis for at finde og følge andre folk, der bidrager regelmæssigt til webstedet, samt gemme din download-historik.
Alle videoer på Pexels kan bruges kommercielt og ikke-kommercielt uden brug af vandmærker eller attribution.

3. Videezy

Videezy er et af de største videosamfund i verden og giver brugerne mulighed for at downloade gratis videoer fra deres store samling, af høj kvalitet.
Mange af videoerne er helt gratis at bruge, men nogle kræver, at du opgraderer til Videezy Pro, før du downloader dem. Med Videezy Pro kan du købe kredit til at downloade videoer, der ikke er tilgængelige med den gratis version.
Tjek Videezy- licensen for både deres standardindhold (gratis) og deres betalte premium-indhold. Mens deres premium-indhold kan bruges kommercielt og ikke-kommercielt uden tilskrivning, skal deres standardindhold (gratis) bruges ved at kreditere materialet.

4. Pixabay

Pixabay er et video -sted, der tilbyder over en million helt gratis videoer . For at downloade skal du blot vælge en af ​​deres mange copyright-fri videoer og vælge din foretrukne opløsning
Alle Pixabay-videoer er gratis at bruge både kommercielt og ikke-kommercielt. Der er dog et antal regler, der gælder. Så sørg for at kontrollere Pixabay- licensen, der skitserer, hvordan deres indhold kan og ikke kan bruges.

5. Videvo

Videvo leverer gratis videoer i høj kvalitet til både kommerciel og ikke-kommerciel brug. Dette inkluderer klip på 30 sekunder uden vandmærker, hvor tilskrivning er påkrævet, samt 10-sekunders klip med vandmærker, men ingen påkrævet tilskrivning.
Du kan også opgradere til deres premium-plan, der tilbyder et antal downloads pr. Måned afhængigt af det abonnement man vælger.

6. dareful

Dareful "Ingen gebyrer. Ingen fangst. Ubegrænset downloads." Dette fantastiske gratis video-websted har et stort bibliotek med HD-aktievideoer, der ikke kræver betaling eller tilskrivning og kan bruges både kommercielt og ikke-kommercielt. For at downloade deres videoer skal du abonnere på deres websted.

7. Coverr

Coverr er et helt gratis video -websted, der giver marketingfolk og iværksættere hundreder af videoer i høj kvalitet til alle deres markedsførings- og branding-behov. Uden vandmærker og ingen attribution krævet, er det en fantastisk ressource! Efter download modtager du en ZIP-fil, der indeholder både din video såvel som et JPG-miniaturebillede.

8. Vids liv

Ikke alene har dette video-websted en super-slank grænseflade, men alle deres SD- og HD-videoer er gratis! Alle Life of Vids- videoer er vandmærkefrie og kræver ingen tilskrivning til hverken kommerciel eller ikke-kommerciel brug. At opfordre dem til at blive omtalt opfordres dog - eller du kan også vælge at donere en mængde, du vælger, til deres websted.

9. Vidsplay

Vidsplay har mange kategorier at vælge imellem, og alle deres HD- videoer er gratis. Vidsplay kræver dog, at du krediterer videoer med et link et sted på dit websted eller en anden mediekanal.

10. Mazwai

Mazwai udvælger hver eneste af deres gratis videoer, de leverer, for at sikre det højeste niveau af kvalitet. Deres direkte forhold til kunstnere betyder, at du modtager fantastiske videoer, der er sikre at bruge kommercielt og ikke-kommercielt og er tilgængelige i både standard HD og full HD.
Det er vigtigt at bemærke, at forfatteren af ​​hver video skal krediteres. Det er også dit ansvar at sikre, at du har tilladelse til at bruge musik eller lydeffekter inden for Mazwais videoindhold.

11. Motion Elements

Gør dit indhold hurtigt og let levende med en gratis video fra Motion Elements . Dette sted giver brugerne en række videoer i høj opløsning, der kan bruges både kommercielt og ikke-kommercielt.
Du bliver nødt til at tilmelde dig for at downloade videoer, men det er helt gratis og gør det muligt for dig at få 5 gratis downloads om ugen. Hvis du henviser til en ven, kan du øge dine downloads til 30 pr. Uge.

Og så billederne

1. GRATISOGRAFI

Gratisografi noget andet. De er stolte af at være ”verdens underligste samling af gratis billeder i høj opløsning.” De kan ikke sammenligne med en del andre sidder med hensyn til mængde, men det er ikke deres mål. De er fremragende med at tilbyde gratis fotos, der er unikke og mindre "materielle" end hvad du ser andre steder. Kun de mest "interessante" indlæg af billeder bliver samlet på dette websted.,

2. MORGUEFIL

Dette sted er også noget anderledes. Billederne er ikke det bedste udvalg og ikke så professionelt produceret som på Gratisography. Du finder billeder af tilfældige mennesker og hverdags-genstande. Morguefile er ikke stedet at finde store header-billeder, men hvis du har brug for et simpelt gratis foto af et barn, der børster tænderne, er dette den gratis billedside for dig.

3. PIXABAY

Ligesom deres føromtalte videoer, så har dette sted også en meget stor database med billeder i høj kvalitet. Det er noget mere orienteret mod forretning og marketing end andre billed sider. En stor fordel ved Pixabay er, at de også tilbyder gratis vektorer og illustrationer.

4. STOCKVAULT

Stockvault er en anden stor kilde til gratis fotos , tapeter og endda teksturer. Samlingen er kun cirka halvdelen af ​​størrelsen en end del andre sider, men den har et godt udvalg og har daglige nye tilføjelser. Dette sted har også en god søgemaskine og er velorganiseret til søgning efter kategorier.

5. PEXELS

Man kan ikke lave et indlæg om gratis billeder uden igen - lige som med videoerne - at nævne Pexels . Deres enorme, velorganiserede samling af gratis fotos er et af ​​de bedste udvalg på internettet. Derudover har de jo som nævnt tidligere også gratis videoer! Pexels er go-to billedkilden for mange bloggere.

6. PICJUMBO

Drevet af en 24-årig fotograf, der var træt af at få sine billeder afvist af større billedsider og besluttede sig derfor at oprette sine egne, PicJumbo er nu et blomstrende gratis foto- samfund med et stort udvalg af smukke gratis fotos.

7. PIKWIZARD

Udover at have en enorm samling af unikke billeder tilbyder Pikwizard også en designguide, der giver dig mulighed for at foretage basale redigeringer som at tilføje tekstoverlejringer, før du downloader billedet. Mens det grundlæggende er gratis, har de også en betalt version, hvor der er et fuldt funktionelt online billedredigerings-værktøj.

8. RESHOT

Reshot er mere end en simpel fotosamling, et samfund med en mission. De sigter mod at give nye fotografer en platform til at dele deres kreativitet med dem, der har brug for det. Deres udvalg af kollektioner er omfattende, forbløffende og helt gratis.

Hvad så med brugsrettigheder på gratis billeder?

Næsten alle billeder på disse gratis sider med billeder, har en Creative Commons Zero (CC0) licens. Dette betyder, at du kan kopiere, tilpasse eller distribuere billederne - også til kommercielle formål - uden at kræve forfatterens samtykke.
Læs mere om dette på Creative Commons-webstedet .
Kilder og inspiration til denne blog er hentet fra disse steder - Her & Her
spacer

Så blev vi introduceret til modellerne..

Undervisnings-dag nr. 2

Dagens emne.

Undervisnings emnet i dag, var didaktiske modeller. Vi startede med at genopfriske lidt omkring Himm og Hippes relationsmodel. En god lille øvelse hvor vi i grupper gennemgik de forskellige punkter i modellen. Nogle for lige at friske lidt op i hukommelsen fra tidligere DEP undervisninger. Og andre for en kort forklaring på hvad 
relations-modellen går ud på.

Rammerne for gruppeopgaven var sat op i en slags "speed dating" hvor grupperne gik rundt i klassen til nogle ophængte plancher, for derpå at skrive hvad de nu mente eller kunne huske omkring de 6 punkter som Himm og Hippes relations-model omhandler.

Så kom der flere modeller.

Dernæst kiggende vi på 4 andre didaktiske modeller. Litteratur omkring disse modeller, var også hjemme læsning til dagens undervisning.

De 4 didaktiske modeller var følgende: Didaktik 2.0 / Flipped Learning / Den e-didaktiske overvejelsesmodel og TPACK modellen.

Jeg har nedefor samlet lidt forskellige informationer omkring de forskellige modeller.

Didaktik 2.0

Uden tvivl den model jeg syntes rejste alt for mange spørgsmål i mit eget hovedet. Strukturen i modellen virkede ikke specielt overskuelig, hvilket fra start af allerede gav mig en dårlig fornemmelse for at benytte mig af denne model.

Kort fortalt snakker Didaktik 2.0 modellen om hvordan man som underviser har forskellige muligheder for at bygge sin undervisning op, 
bl.a. omkring stilladsering af undervisning, 
hvor eleverne indrages som med-designere 
af den undervisning der foregår.

Om hvilken slags viden eleverne har/får adgang til og på hvilken niveauer, er det faktaviden, er det ting de skal kunne anvende og analysere, eller er det decideret perspektivering/reflekstion.

Ud over skabelonen vist her ovenfor til højre benytter Didaktik 2.0, sig også at en anden skabelon kaldet undervisnings-loop.
Her for man en undervisnings skabelon hvor der allerede er stilladseret et forløb, hvorpå fokuset omkring evalueringer kommer i spil. Umiddelbart syntes jeg egentlig skabelonen virker som et udmærket forsøg på planlægning af et forløb. dog er det min egen personlig holdning at med så meget evaluering, kunne det nok passe bedre på lidt længere forløb, og ikke korte forløb på f.eks. 1-dags varighed.

En sidste ting der var omkring denne diaktiske model var at, det meste at det litteratur jeg indtil nu har læst, heri virkede allermest som om Didaktik 2.0 modellen mest var tænkt i en folkeskole eller gymnasiet kontekst, hvorved den jo så bliver endnu mere irrelevant for mit eget velkomne som underviser på erhvervs-uddannelser.

Flipped Learning

At “flippe” anses af mange, som en del af en innovativ metode til at forbedre undervisningen og gøre klasseværelset mere centreret omkring samarbejds- og undersøgelsesbaseret læring end man ellers traditionelt kan opleve det i et klasserum.

Her ser vi introduktionen til flipped learning, denne findes på en udemærket hjemmeside hvor der kan søges masser mere information og inspiration til hvad flipped learning indeholder.

Siden finder du her

Den e-didaktiske overvejelsesmodel

Denne didaktiske model er udviklet af eVidenCenter - det nationale videnscenter for e-læring.

Hos det nationale videncenter for e-læring - eVidenCenter - definere de e-læring som følgende:

Læring, der er helt eller delvist medieret af digitale medier. Ofte vælger undervisere og institutioner at andvende e-læring på baggrund af geografiske, økonomiske eller teknologiske omstændigheder. Hos eVidenCenter  arbejder vi for, at e-læring anvendelse også funderes i grundige didaktiske overvejelser, så den pædagogiske merværdi ved anvendelsen af e-læring bliver så stor så mulig. Akkurat, som det er tilfældet i planlægningen af en traditionel undervisning, er det vigtigt, at man, forud for et forløb med e-læring, gør sig grundige overvejelser over hvorvidt og hvordan, e-læring kan biddrage positivt til læring i netop dette forløb.

Til brug for en strukturering af de didaktiske overvejelser omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring, kan man anvende den e-didaktiske overvejelsesmodel.

Det er tydeligt at man med den e-didaktiske overvejlsesmodel har lagt et stort arbejde i at gøre modellen så nem at gå til så muligt. Den grafiske opstilling af modellen med de interaktive veludførte beskrivelser der kommer frem ved hvert enkelt lille punkt når man trykker på disse. Samt printervenlig PDF dokumenter/skemaer lige til at udskrive, er klart med til at gøre denne model som et oplagt værktøj for en hver underviser der måtte prøve sig med digitale didaktisk undervisning.
Denne model kunne godt være en ud af 2 modeller jeg selv overvejer at bruge til min DEP modul 4 opgave. 


TPACK modellen

TPACK modellen, en anden didaktisk model med et specifikt blik ved brugen af digitale teknologier.

Her vil jeg lade en af mine egne gruppe medlemmer give et bud på hvad TPACK modellen indeholder.


Denne er den anden didaktiske model jeg overveje at bruge in min DEP modul 4 opgave.

TPACK modellen var også den model som vores eksperimentgruppe 4 ente med at vælge som vores umiddelbar første model at prøve at eksperimentere med i vores undervisning.
spacer

Evaluering... nu igen!!



Evaluering, (af fr. évaluer 'vurdere'), i pædagogisk sammenhæng fællesbetegnelse for forskellige former for vurdering. Begrebet blev indført i dansk uddannelsesterminologi i slutningen af 1960'erne, da der opstod behov for noget mere omfattende end den almindeligt anvendte karaktergivning.
Kilde.

Som udgangspunkt for min praktikum udfordring, i samråd med mine kollegaer og team har jeg/vi besluttet os for at arbejde med at gøre vores evalueringer bedre.

Men så må vi samtidig spørge os selv om - Hvad er det egentlig vi vil opnå med denne evaluering?
Og for at forstå dette må vi starte med at kigge på de spørgsmål vi stiller i evalueringen.

  • Hvorfor stiller vi lige netop disse spørgsmål?
  • Hvordan forventer vi, at undersøgelsen vil blive brugt?
  • Hvem skal egentlig have gavn af undersøgelsen, os som lærere, den enkelte elev eller skolen?

Derfor er det meget væsentligt at kigge på hvad vi som lærer gruppe vil have ud af evalueringen.
eksempler på dette kunne f.eks. være:

  • Vurdere om en indsats virker efter hensigten 
  • Få et vidensgrundlag, som forandringer kan baseres på 
  • Blive klogere på en problemstilling, der endnu ikke findes viden om  
  • Få indsigt i processer, som har betydning for implementering af nye tiltag.

På det grundlag er det derfor også utrolig vigtigt at spørgsmålene i en evaluering må være velbegrundet, på en sådan måde at man bliver nysgerrig på at kende svaret. Det vigtigt at spørgmålene hænger logisk sammen med formålet for undersøgelsen, så der ikke opstår irrelevante spørgsmål.
Og så må man selvfølgelig sørge for at de måtte være så præcist og velformuleret, at du ved, hvilke data du skal opsøge, og få ud af de enkelte spørgsmål.

Endvidere må jeg/vi som et team, jo også finde ud af i hvilken kategori skal disse spørgsmål så være, er det kvantitative spørgsmål måske via spørgeskemaer - jo flere spørgsmål jo bedre overblik - eller er det mere kvalitative spørgsmål, der spørger direkte ind til konkrette ting, måske skal evalueringerne afholdes som en slags interview istedet?
Eller måske en kombination af disse metoder?

Hvornår skal disse evalueringer foregår, er det formative - altså løbende evalueringer - eller summative afsluttende evalueringer?

Alle disse detaljer skal afklares.
Evalueringer er altså ikke bare evalueringer - så mit fokus fremadrettet for at komme videre må være endn en snak med mine kollegaer/team i den kommende eksperiment periode, så vi kan blive mere fastlagt på:

  • Hvorfor?
  • Hvad?
  • Hvordan?
Inspiration til denne blog er hentet fra disse kilder.


spacer

Første undervisningsdag

Første undervisnings-dag


Et par ord på hvordan den første undervisnings dag gik.


Der er ingen tvivl om at første dag hvor man skal igang med helt ny læring og projekter, kan være en stor mundfuld. Samtidig kan det være en endnu større udfordring hvis man er næsten 40 elever i klassen. Det er ikke altid det mest optimale lærrings-rum.

Alligevel formåede lærerne at give et ok bud på hvordan vi skal starte vores DEP modul op.
Bl.a. med denne her blog. Vi fik samlet alle vores blogs i et google doc. og vi fik selvfølgelig vist vores fælles undervisnings blog

Der blev holdt flere oplæg i løbet af dagen, og vi elever blev delt ud i grupper, hvor vi skulle diskutere hvad forstår man egentlig ved digital dannelse. Her fik vi som gruppe inspiration og støtte af nogle undervisnings videoer, vi kunne se omkring digital dannelse.

Dagen sluttede med en kort evaluering, hvor det var tydeligt at der var adskillige elever der syntes det havde været en rodet dag. Og det er nok nøgle ordet for hvad fokusset for mig selv også skal være hend over weekenden og frem til næste undervisnings-gang, at få mere styr på alle de filer, powerpoints og ekstra materiale der er lagt ud på KPs intraside.
spacer

Digital Dannelse


Digital dannelse

Hvad dækker digital dannelser over??


  • At kunne bruge og anvende digital teknologier i forskellige sammenhæng, som borger i samfundet, på uddannelsen, og i sit arbejde.


  • Digital dannelse er samtidig at man på en reflekterende måde kan forholde sig kritisk og etisk til brugen og betydningen af digitale teknologier.


  • F.eks. hvad betyder det at ligge billeder frit tilgængelig på sociale medier, eller er det etisk korrekt at online dele lødige billeder af sine venner/kollegaer. Her er evnen til at kunne forstå og begå sig på sociale medier f.eks. en del af digital dannelse.


  • Hvem har så ansvaret for digital dannelse. Ligesom almen dannelse kommer i barndommen og ungdommen, så gør digital dannelse det i dag i lige så stor grad. I opvæksten, i folkeskolen og under uddannelser, bør vi i hver sin grad bidrage med en digital dannelse.
spacer

Videns- færdigheds og kompetencemål



På 1. undervisnings-dag blev vi sat til at udfylde et lille dokument der indeholder de videns- færdigheds og kompetence mål der er for modul 4.

Dette har jeg lagt op i dette dokument
spacer
Eksperiment gruppen

Dannelsen af  eksperimentgrupper

første undervisnings-dag blev vi vilkårligt delt ind i grupper, som blev kaldt for eksperimentgrupperne

Herunder kommer en lille sammenfatning af vores gruppe medlemmer.

Team 4

Christoffer - EUC nordvest Holbæk (2. fra venstre på billed)
Har været ansat siden 2017
Underviser til daglig i: Fysik, Matematik og Naturfag
Oprindelige uddannet kemiingeniør
Bruge nogle ideer til undervisningen

Sune - Next Uddannelse København (3. fra venstre på billed)
Har været ansat siden 2017
Underviser til daglig i: Tømrer EUD GF2
Underviser og tilrettelægger også nymesterlærer elever
Håber at digitale teknologier kan bidrage til noget feedback vedhjælp af itslearning.

Flemming  - Roskilde tekniske skole (4. fra venstre på billed)
Har været ansat siden 2016
Underviser til daglig i: Elektriker på GF2 og hovedforløb.
Har tidligere været ansat på EUC nordvest
Har tidligere også undervist på aftenskoler, EDB, jagttegnskurser, navigation mm.

Claus  - Next Uddannelse København (1. fra venstre på billed)
Har været ansat siden 2015
Underviser til daglig i: Snedker EUD GF2
Underviser også i førstehjælp, stillads og CNC.
Har også en rolle som koordinator og skemalægger



spacer

Praktikum


Praktikum udfordringen.

Som indledning til DEP modul 4, var der en lille opgave some skulle løses, nemlig at finde et specifikt problem på vores egne skoler/teams som vi kunne arbejde ud fra.

Hermed følger mit bud på hvad der kom ud af dette.


 PRAKTIKUM-NOTATET

Praktikum-udfordringen. ”Den spidse”    

Efter en dialog med uddannelses lederen og det daglige arbejds-team, blev der enighed om at lægge fokus på et længerevarende problem der har været på vores snedker grundforløb 2 angående evaluering af vores elever.

”Den udfoldede beskrivelse”  
Hvordan viser problematikken sig?
For hvem er den et problem?
Hvad er din interesse i at få den løst?

·      I den daglige drift af vores snedker grundforløb, glemmer vi tit at inkludere evaluering. Vi glemmer hvordan den ofte er en konkret del af videreudviklingen af den undervisning vi udøver hver dag.
Dette viser sig oftest når vi alligevel i ny og næ for udført en evaluering, at det gang på gang er nogle af de samme problemstillinger eleverne fortæller om, og endnu mere når vi på vores ugentlige team-møder også fra tid til anden sidder og diskutere gentagende problemer, nogle gange uden at komme videre.

·      Der er ingen tvivl om at dette er et problem. I dagligdagen kan travlheden oftest skubbe evalueringer til side til fordel for den egentlige undervisning, da de enkelte kollegaer ofte føler arbejds presset med den daglige undervisning kommer i første række.
Men dette er et problem, både for den enkelte underviser, for teamet og ikke mindst for alle de elever der måtte føle der ikke er nogle steder at komme med konstruktiv kritik, andre end til deres i forvejen semi-stresset underviser.

·      Men heri kommer jo interessen for at angribe dette problem. For evalueringer er meget mere end konstruktiv kritik fra de deltagende. Evalueringer kan netop være med til at holde fokus på de problematikker der måtte være, og et værktøj til - netop med fokus -  at få taget hånd om hvad der nu end måtte være problemet.
Det at problemet måtte kunne ses/aflæses i evalueringer kan være med til at skabe fokus på hvad der er kernen af det der muligvis skal ændres, og selvfølgelig også hvad der i forvejen virker. Et hjælpe-værktøj til at formidle den korrekte viden direkte til underviseren/teamet og uddannelsen. – Hvem ville f.eks. i dag ikke google et specifikt spørgsmål på sin telefon eller computer, når man søger svar på noget? – vi higer efter at gøre ting bedre, og skabe mere forståelse for det vi gør. Og der skal vi anerkende at evalueringer er et værktøj til at hjælpe os med dette.

Ift. dette konkrette modul, der er min tanker selvfølgelig, hvordan kan jeg skabe en sådan evaluerings kultur, men ikke mindst hvordan kan jeg skabe den rigtige evaluerings kultur, netop ved brug af elektroniske evalueringer, og ikke mindst, online elektroniske evalueringer.
Arbejds presset, den stresset underviser og eleven med de nye teknologiske trends med i deres opvækst, skal selvfølgelig passe sammen.

Derfor giver det bedst mening at evalueringerne skal være nemme at administrere, dvs. nemme at oprettet og kopiere tidligere brugte spørgsmål til nogle nye elever, så tidsforbruget og anvendeligheden for den enkelte underviser ligger på et lille niveau, men samtidig også at eleverne føler sig på hjemmebane, når evalueringer f.eks. hurtigt og nemt kan udføres på deres smartphones.




spacer